Velkommen til Psykoterapi Ribe!

Jeg tilbyder samtaleterapi til individuelle, par og familier.

Samtaleterapi tager udgangspunkt i de ting, du finder besværlige lige nu.
På hvilken måde fylder og begrænser problemerne dit liv?

Jeg hjælper dig med at "gå en tur rundt om" problemerne og se på det fra nye vinkler
og dermed finde nye veje til at håndtere dem, så du kan tage styringen tilbage i dit liv
og få din handlefrihed tilbage.

Mere om hvordan jeg arbejder...

Alle mennesker har en historie med sig, som i større eller mindre grad påvirker livet nu.

I terapien ser vi på de oplevelser, belastninger og livsvilkår, der har været en del af livet indtil nu, og som har været med til at gøre dig til den, du er. Ofte er det netop disse livsvilkår, der giver problemer som f.eks. depression, angst, mistet overblik og generel tristhed. Ofte fylder belastningerne mest, og man overser de styrker og kræfter, man også besidder.

Hos mig vil vi arbejde os hen imod det mål, at du kan håndtere livet på en måde, som sætter dig fri af dine belastninger, så de ikke begrænser og hæmmer dig i dit liv. Vi arbejder på at få fat i styrkesiderne og finder frem til metoder, hvor de kommer i spil og bliver brugt. Dette giver energi, handlekraft og glæde, som kan være med til at vende dit liv til en mere positiv retning.

Ingen kan ændre på sin fortid, men vi kan arbejde med, at den ikke fylder, begrænser os og stjæler vores energi.

Psykoterapi Ribe er på Facebook!

Du må meget gerne "Synes godt om" og "Dele"min Facebook-side.

Du vil så kunne følge med i nyheder om terapi, øreakupunktur og healing.

Jeg vil også invitere til interessante arrangementer, du kan deltage i.

Gå til Facebook